> ## Knowledge Base Index
> Fetch the complete knowledge base index at: https://help.cxplanner.com/sitemap.xml
> Use this file to discover available pages before exploring further.
> Pure-Markdown content can be obtained by appending a '.md' suffix to the content URLs listed in the sitemap (without the trailing slash).

# Mål afstande, vinkler og spotkoordinater i 3D-modeller

Målefunktionen i 3D-vieweren i Filmodulet lader dig måle afstande og vinkler, sætte spotkoordinater og kalibrere modellen direkte i den åbnede 3D-fil, hvilket bruges når du under aflevering skal verificere mål og placeringer mod design uden at skulle slå op i den oprindelige tegning. 

|| Der er ingen særskilt rollebegrænsning på målefunktionerne. Har du adgang til at åbne 3D-filen, kan du måle afstand og vinkel, sætte spotkoordinater og kalibrere modellen.

## Åbn målefunktionen
1. Gå til **Filmodulet** i sidebaren og åbn den 3D-model, du vil måle på.
2. Vent til modellen er indlæst i 3D-vieweren.
3. Klik på **linial-ikonet** i højre side af sidebaren.
4. Vælg den målefunktion du har brug for: afstand, vinkel, spotkoordinat eller kalibrering.

![Åben målefunktionen på en 3D-model](https://storage.crisp.chat/users/helpdesk/website/-/e/a/2/c/ea2cfd7bb6130800/image_1g7d6o8.png)


## Mål afstand mellem to punkter
Brug afstandsmåling til at kontrollere frihøjder, spacing eller placeringer direkte i modellen, fx om der er tilstrækkelig afstand mellem en installeret kanal og en bærende konstruktion før endelig aflevering.

1. Vælg afstandsmåling i målepanelet.
2. Klik det første punkt på modellen.
3. Klik det andet punkt.

Afstanden mellem de to punkter vises direkte i vieweren.

![Brug afstandsmålingsenheden for 3D-modeller](https://storage.crisp.chat/users/helpdesk/website/-/e/a/2/c/ea2cfd7bb6130800/image_1hylhvz.png)


## Mål en vinkel i modellen
1. Vælg vinkelmåling i målepanelet.
2. Klik de punkter på modellen, der definerer vinklen.
Vinklen vises i grader direkte i vieweren.

![Brug vinkelmåling for 3D-modeller](https://storage.crisp.chat/users/helpdesk/website/-/e/a/2/c/ea2cfd7bb6130800/image_o6b9rg.png)

## Sæt et spotkoordinat i modellen
Et spotkoordinat markerer et bestemt punkt i modellen, så du kan dokumentere en placering til senere reference, fx placeringen af en komponent under en site-gennemgang.
1. Vælg spotkoordinat i målepanelet.
2. Klik det punkt på modellen, du vil markere.
Koordinatet for punktet vises i vieweren.

![Sæt et spotkoordinat på en 3D-model](https://storage.crisp.chat/users/helpdesk/website/-/e/a/2/c/ea2cfd7bb6130800/image_bwo29j.png)


## Kalibrer en 3D-model
Modellen kalibreres automatisk ud fra dens tegningsdata, når den uploades, så målinger som udgangspunkt er retvisende med det samme. Brug kalibreringsfunktionen, hvis du efterfølgende har brug for at justere referencen manuelt - fx hvis en måling i modellen ikke stemmer overens med den faktiske, kendte afstand på stedet.

1. Vælg kalibrering i målepanelet.
2. Klik to punkter på modellen, hvor du kender den faktiske, virkelige afstand imellem.
3. Indtast den faktiske afstand.

Vieweren skalerer herefter målingerne i modellen efter denne reference.

![Kalibrer en 3D-model](https://storage.crisp.chat/users/helpdesk/website/-/e/a/2/c/ea2cfd7bb6130800/image_1k6wlhb.png)


