Artikler om: Tjeklister

Brug regneark/spreadsheets direkte i test

Oversigt


Hvordan bruger jeg indlejrede regneark i en tjekliste?


I CxPlanner kan du indsætte et regneark direkte i en tjekliste, så du kan bygge beregninger, indtastningsfelter og layout – fx til indreguleringsrapporter eller tekniske datablade.


Regnearket fungerer som et lille Excel-ark med understøttede formler, tilpasning af celler og låste felter.


Kun brugere med projektrollen Manager eller højere kan oprette og redigere regneark i tjeklister.


Hvornår og hvorfor du skal bruge dette

Et indlejret regneark er nyttigt når du:

  • Har behov for beregninger direkte i tjeklisten (fx flow, temperaturdifferencer, procentudregninger m.m.).
  • Vil give brugeren et klart og struktureret indtastningsfelt.
  • Ønsker at standardisere tekniske skemaer uden at bruge eksterne dokumenter.
  • Har brug for farvekodning, cellestyring eller layout som i Excel.


Systemet:

  • Lader dig låse/åbne celler for indtastning.
  • Understøtter en række grundlæggende Excel-funktioner.
  • Gemmer alle data direkte i tjeklisten og i PDF-eksporter.


Sådan gør du – trin for trin

  1. Åbn tjeklisten hvor du vil indsætte et regneark.
  2. Tilføj et nyt regneark-element via værktøjslinjen (skal gøres via templatecenteret).
  3. Klik i en celle og begynd at skrive – du kan både taste og indsætte data fra dit lokale Excel.
  4. Markér de celler, der skal kunne redigeres, og vælg Indtastningsfelt i værktøjslinjen eller via højreklik.
  5. Tilføj eventuelle formler (se eksempler nedenfor).
  6. Tilpas farver, tekst og cellestørrelser efter behov.





Adfærd og funktioner

Indtastningsfelter

Kun celler som er markeret som indtastningsfelt, kan redigeres af brugere.

Dette sikrer, at formler og beregninger ikke overskrives.

Formler

Følgende funktioner understøttes:

  • +, -, /, *, (, )
  • SUM()
  • AVERAGE()
  • & (tekst-sammenkædning)

En formel skal altid starte med =


Eksempler:

  • =C2+B2+(G3-G5)*2
  • =SUM(B2:B10)
  • =AVERAGE(D3:D7)


Visuel tilpasning

Du kan frit ændre:

  • Cellefarver
  • Skrifttype
  • Fed/kursiv
  • Cellebredde og højde
  • Format (fx procentvisning)


Eksempelopsætning

Nedenfor vises et eksempel med tre solpaneler.

  • De grønne kolonner er indtastningsfelter.
  • De lilla kolonner er beregninger.
  • Til højre ses eksempler på formler.


Video




Fejlfinding

Problem

Årsag

Løsning

Jeg kan ikke skrive i cellen

Cellen er ikke markeret som indtastningsfelt

Marker cellen og vælg Indtastningsfelt

Formlen virker ikke

Manglende = eller understøttes ikke

Tjek syntaks – brug kun de tilladte funktioner

Layout ændrer sig i PDF

PDF-opsætning tilpasser bredder automatisk

Justér cellebredder eller brug færre kolonner


Hurtige fakta

  • Kræver: Projektrolle Manager eller højere
  • Placering: Tjeklister → Tilføj element → Regneark
  • Påvirker: PDF-eksporter, rapporter, dataregistrering

Opdateret den: 22/12/2025

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!