Artikler om: Fil-modulet (projektweb)

Sæt omdrejningspunktet på en 3D-model

Omdrejningspunktet bestemmer, hvilket punkt i modellen 3D-vieweren i Filmodulet roterer om, når du navigerer rundt i en 3D-fil - det bruges til at gøre navigation nemmere, når du ofte skal dreje rundt om et bestemt område af en stor model, fx et specifikt teknikrum, i stedet for modellens geometriske centrum. Denne artikel dækker de to måder at ændre omdrejningspunktet på: midlertidigt for dig selv, eller permanent som standard for alle.


Alle med adgang til 3D-filen kan sætte et midlertidigt omdrejningspunkt. Kun projektrollen Admin kan sætte et permanent/default omdrejningspunkt, som gælder for alle andre med adgang til filen.


Sæt et midlertidigt omdrejningspunkt

Et midlertidigt omdrejningspunkt gælder kun for dig, og kun så længe du arbejder i den åbne tegning. Genindlæser du siden, eller lukker du tegningen, springer omdrejningspunktet tilbage til modellens standardpunkt.


  1. Åbn 3D-modellen i Filmodulet.
  2. Højreklik på det punkt i modellen, du vil rotere om.
  3. Vælg Omdrejningsakse i menuen, der åbner.


Sæt et midlertidigt omdrejningspunkt på en 3D-model



Sæt et permanent omdrejningspunkt for alle (kun Admin)

Et permanent omdrejningspunkt bliver den nye standard for alle med adgang til filen - indtil en Admin ændrer det igen. Ændringen gælder kun for den specifikke 3D-fil, ikke for andre 3D-filer i projektet.

  1. Åbn 3D-modellen i Filmodulet.
  2. Højreklik på det punkt i modellen, du vil bruge som nyt standard-omdrejningspunkt.
  3. Vælg set default pivot point i menuen, der åbner.



Sæt et permanent omdrejningspunkt for alle på en 3D-model


Hvis muligheden for permanent omdrejningspunkt ikke vises

Kun brugere med projektrollen Admin kan se og bruge denne mulighed. Har du en anden projektrolle (Manager, Consultant, Designer, Contractor eller Viewer), kan du stadig sætte et midlertidigt omdrejningspunkt for dig selv, men skal have en projekt-Admin til at sætte det permanente.

Opdateret den: 04/08/2026

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!